Kampagnedisk i FONA

Specialfremstillet salgsdisk

Vangsgaard fik til opgave at udvikle et miljø, som kunne skabe attention og fremme iPad-salget i FONA op til jul.

Løsningen blev, at alt inventar blev beklædt med sort folie for at komplimentere Apple brandets enkelthed. Vi specialfremstillede desuden en salgsdisk til opgaven, som både kunne bruges til opbevaring og til demonstration af produkter. Disken er designet fleksibelt og flytbar, så butikken kan vælge at benytte begge sider som en salgs-ø eller nøjes med den ene side.

I samarbejde med FONAs elektriker blev kassesystemet integreret. Herunder PC, printer og alarmafbryder.

Det tog ca. 14 dage, fra ordren blev sat i gang, til hele udstillingen var implementeret i butikken.

Fronten er materet akryl, så den kan indpakkes alt efter formålet. Den har bl.a. været brugt til Samsung og senest til signering, da 50 Cent gæstede FONA i august 2012.