En forbindelse af guld

Som totalleverandør til landets store detailkæder er Vangsgaard en værdifuld partner, når shop-i-shop koncepter for Barbie-dukker, spilkonsoller og digitale gadgets skal træfsikkert på plads i butikkerne.

Spar penge, tid og undgå fejl. Så konkrete er afkastene for detailbranchens underleverandører, når Vangsgaard hjælper dem på plads i kæder som FONA, BR Legetøj, Toys’R’Us og Brd. Dahl. Spørg bare mega-brands som Matell, Nitendo, Microsoft og Apple, der alle har

draget fordel af Vangsgaards rolle som fast sparringspartner og totalleverandør for en stribe af landets store kæder.

Effektivt filter
Som full-service leverandør på alt fra instore til lys, dekorationer og skilte har Vangsgaard dyb indsigt i kundernes koncepter. Og det giver mærkevareproducenterne nogle klare gevinster, forklarer Jesper Christensen, salgs- og marketingdirektør i Vangsgaard.

”Det kommer ikke bare vores kunder og os til gode, at vi er helt inde under huden på deres virkelighed og koncepter. Vi har adskillige eksempler på, at vi også skaber værdi for de store consumer brands, når de med jævne mellemrum har salgskampagner, der skal passes ind i butikkernes eksisterende rammer,” siger han.

Her er Vangsgaard nemlig et effektivt filter til at etablere f.eks. shop-i-shop løsninger smidigt og træfsikkert inden for kædekoncepterne. Det kan være, når Nintendo skal have en gaming-væg på plads i Toys ’R’ Us. Eller når Grundfos ønsker en shop-i-shop hos VVS-kæden Brd. Dahl.

”Fordelen ved at trække på vores kompetencer er, at mærkevareproducenterne undgår talrige tilpasninger. Som mellemled kan vi justere deres univers til et format, der fra dag ét matcher kædernes koncepter. Dermed sparer de deres egen og kædernes dyrebare tid,” fortæller Jesper Christensen.