Fest på kontoret

Vangsgaard stod for størstedelen af dekorationen, da en teknologivirksomhed afholdt firmafest i Forum i København.

Deadline var kort, da kulissen i Forum skulle forvandles. Så snart Elton Johns udstyr og scene, fra hans optræden to aftener før, var pillet ned, og ny scene til festen var sat op, gik Vangsgaards montører i gang med at dekorere.

Dekorationen, der var tilpasset festens tema ”Fest på kontoret”, bestod bl.a. af et stort scenebanner på 5 x 5 meter, store printede plakater med kontormotiver, kontorartikler printet på opskummet PVC og efterfølgende fræset ud, drinkskort til barerne, toilet- og garderobeskilte m.v.

En gennemført udsmykning, der understøttede tema og den røde tråd, der var igennem hele festen.