Et tæt samarbejde

Med Vangsgaard som rådgiver, sparringspartner og leverandør af inventar og skiltning sikrer FONA, at deres butikker altid byder på en kvalitetsoplevelse.

Som samarbejdspartner til FONA står Vangsgaard bag en bred vifte af visuelle koncepter og løsninger til landets kendte og traditionsrige elektronikkæde. Og når danskerne shopper f.eks. fladskærme, DVD og Blu-Ray afspillere, iPads, musik, film og spil står Vangsgaard i kulissen som totalleverandør af alt fra facadeudsmykning, print og shop-i-shop løsninger.

”Vi har et tæt samarbejde med Vangsgaard om udviklingen af vores butiksindretning, om den løbende udsmykning, skiltning, osv. For os er Vangsgaard garant for at udtrykket er ensartet i alle vore FONA butikker,” siger Michael Kjær adm. direktør i F GROUP.

En forlænget arm
”Vores gode relation og mangeårige samarbejde med gør, at Vangsgaard ikke bare er leverandør til FONA. De er tæt på os. De kender vores branche og vores butikker. Det tætte samarbejde gør, at de ved, hvordan vi tænker og agerer,” konstaterer Michael Kjær.

Et eksempel er, når FONA lancerer en større kampagne på tværs af samtlige butikker i Danmark.

”Her står Vangsgaard klar med produktion og montering. Således tager produktion af en kampagne hos os typisk ikke længere end 2½ uge fra de færdige filer til implementeringen er klar ude i butikkerne, siger Michael Kjær.

FONA har tillige en webshopløsning hos Vangsgaard. Her kan de 24 timer i døgnet bestille loftsskilte, hyldeforkanter, gadestandere, leverandørmaterialer, m.m. Alt sammen med mulighed for dag-til-dag afsendelse.

Profilbeklædning og merchandise
Vangsgaard har yderligere et samarbejde med RG Provider, der arbejder indenfor design og produktion af merchandise og profilbeklædning.

Læs hvad Michael Kjær siger om samarbejdet med RG Provider og se deres brochure ved at klikke på billedet herunder: