Forvandling af 120 butikker til Danmarks nye fødevaremarked MENY.

Vangsgaard har på tre måneder forvandlet EUROSPAR og SuperBest til Danmarks nye fødevarebrand MENY.

Vi har, sammen med MENY, glædet os meget til at løfte sløret for et nyt og autentisk fødevaremarked.

Igen har vi trukket på alle vores erfarne og fleksible medarbejdere samt tilpasset vores produktion, da det kræver stor kapacitet at udrulle et helt nyt og landdækkede koncept på kort tid. Det har krævet mange bolde i luften og et stort logistisk arbejde at få elementer klar til 120 forskellige butikker fordelt over hele landet. Vi har haft tre måneder til projektet, hvor produktion, forsendelse og montering til alle 120 butikker forløber over kun to måneder.

Til sådan et projekt er det vigtigt at være tæt på kunden, så i hele godkendelsesfasen har konceptudvikler Camilla Ammitzbøll fra Købmandshuset haft sin jævnlige gang i huset, og har dermed været tæt på hele processen fra design til produktion.

Selvom Vangsgaard kender de tidligere SuperBest- og EUROSPAR-butikker rigtig godt, har faste montør-team foretaget opmålinger og skilteregistreringer. I mens har grafikere tilpasset det nye MENY-koncept til hver enkelt ny butik. Vangsgaard har kørt produktionen non-stop siden marts måned, og har løbende monteret landet over.

MENY-specialisterne

Vangsgaard har sammensat et MENY-team bestående af specialister på tværs af hele organisationen. På den måde har vi udnyttet de mange faglige kompetencer på tværs. Teamet har erfaring med de samme butikker fra tidligere udrulninger af kædeskift. Teamet har dagligt koordineret hver eneste lille detalje, så materialevalg og udrulningsplaner løbende er blevet afstemt.