Showroom med wauw-effekt

Showroom med wauw-effekt

Nestlé Danmark flyttede i maj til flotte, nye omgivelser i Ørestaden. Vangsgaard blev valgt til den afsluttende finish i form af udsmykningen af det store kontormiljø.

En Google-søgning og mødet med Vangsgaards gode cases på hjemmesiden. Det blev startskuddet til, at Vangsgaard blev valgt som partner, da Nestlé Danmark lagde sidste hånd på sit nye domicil i Ørestaden.

”Det har været et rigtig vigtigt projekt for os og alle de 300 ansatte i Nestlé Danmark. For det er jo vigtigt, hvor og hvordan man bor,” indleder Mette Jensen.

Som overordnet projektleder har hun i 10 måneder haft ansvaret for etableringen af fødevaregigantens nye, flotte hovedsæde. Et hus, hvor nedtonede, nordiske farver og funktionelt skandinavisk møbeldesign stilfuldt møder Nestlés egen verden. Den sidste finish i form af visuelle elementer er effektfuldt sat af Vangsgaard, som i et udbud fik opgaven. Noget Mette Jensen ikke et sekund har fortrudt.

”Jeg har haft et godt og personligt samarbejde med Vangsgaard, som har været lyttende og konstruktive i forhold til vores planer og ideer. De har en go-fix attitude, som har gjort det gnidningsløst at få sat prikken over i’et på vores nye omgivelser,” siger hun.

Plads til kreativitet og projekter
Med 50 møderum, fra quite rooms til stormødelokaler, kreative ’legepladser’ og et unikt showroom, er der plads til projektarbejde og koncentration for alle. Alle møderum, døre, glasvægge, vægge og områderne ved elevatorerne bærer stolt Nestlés brands. Folieprint og skilte fra Vangsgaard gør det klart for enhver, at man er hos verdens største fødevareproducent.

”Vi startede ud fra den rå beton, men med en klar ide og vision om et nordisk udtryk og en stærk Nestlé-fortælling. Her har Vangsgaard leveret den vigtige del, der handler om finishen og tematiseringen af, hvad vi er for en virksomhed,” forklarer Mette Jensen.

Hun fremhæver bl.a., hvordan Nestlés produktbrands indgår i udsmykningen. F.eks. i mødelokalerne, som er døbt Nescafé Dolce Gusto, Nespresso, Nesquik, After Eight, osv.

Og så er førnævnte showroom et helt kapitel for sig. Her viser den ene væg glimt af Nestlés produkthistorie med gulv-til-loft print af gamle sort-hvid reklamer. Midt i rummet adskiller en svungen, folieret reolvæg mødeafdelingen fra et break-out-område med et rigt udvalg af Nestlés produkter på hylderne.

”Vi ønskede os et showroom med wauw-effekt. Et wauw-room! Det synes jeg helt bestemt, at vi har fået,” siger Mette Jensen.

Er dine rammer triste, kedelige og måske demotiverende? Ønsker du at fortælle firmaets historie, kommunikere virksomhedens profil, afskrærme for forbipasserende eller måske bare give et frisk pust? Vi står klar med et team til at visualisere din virksomhed, ring på 88 88 30 30.

"Vi ønskede os et showroom med wauw-effekt. Et wauwroom! Det synes jeg helt bestemt, at vi har fået."

Mette Jensen
Projektleder, Nestlé Danmark