TAXA 4x35 i nye klæder

Professionalisme, eksklusivitet og god service. Det er kodeordene for Vangsgaards nye visuelle identitet til 800 københavnske taxier, som gradvist indtager gadebilledet iklædt nye, folierede klæder.

TAXA 4x35 har vendt hyrevognen 180 grader og kører mod strømmen blandt danske taxiselskaber. Med et designmæssigt stilskifte har landets ældste og største taxiselskab lagt en kurs, som giver genklang blandt kunder og konkurrenter.

“I vores nye image er TAXA synonym med eksklusivitet og klassisk, professionel taxi-service. Det er Vangsgaard, som står bag vores nye visuelle design, og de har også ansvaret for at pakke vores mange biler ind,” forklarer Anne Bajwa, leder af vognmandsservice i TAXA 4x35.

Det bedste af to verdener
TAXA 4x35 inviterede for et par år siden Vangsgaard med i udbudsprocessen sammen med to klassiske designbureauer. Opgaven: Et gennemført design for selskabet og dets ca. 800 hyrevogne. Et mere præcist bildesign og logo, som i dag går igen på website, brevlinje, markedsføring m.m.“Ved at invitere Vangsgaard med fik vi også praktikerens bud på vores visuelle udtryk. De ramte essensen af vores ønsker rent kreativt – og nok så vigtigt fangede de vognmændenes selvbillede godt. Samtidig havde de en overbevisende forståelse for at gå fra tegnebræt til produktion. Det var udslagsgivende for vores valg af Vangsgaard som udførende hele vejen igennem,” siger Anne Bajwa.

Medfølgende bookingsystem
“De har formået at nytænke vores design og har tilført os visuel værdi samtidig med, at de har faglighed, erfaring og naturligvis den rå maskinkraft, det kræver at udsmykke 800 taxier på en nem og fleksibel måde for os,” tilføjer hun.

Det sidste sker med hjælp af et særligt online bookingsystem, som Vangsgaard har udviklet. Her bestiller vognmændene selv tid til indpakning, afmontering og reparation af folieskader. På den måde går al dialog direkte med Vangsgaard og helt uden om TAXA’s hovedkontor.

“Den passion Vangsgaard udviser for projektet bestyrker os i vores valg. De tager 100% ejerskab. Det sætter vi naturligvis stor pris på,” slutter Anne Bajwa.

"I vores nye image er TAXA synonym med eksklusivitet og klassisk, professionel taxiservice."

Anne Bajwa
Leder af vognmandsservice